Band-workshop:
  Du kan her arbejde med den mest fundamentale og udfordrende af alle musiske dicipliner: at spille sammen med andre - vejledt og hjulpet på vej af en af musikskolens super dygtige lærere! Det er muligt både at tilmelde sig som fast band (mindst 4 elever pr. hold) eller som enkelt-elev (hvor vi sammensætter et band). Tilbudet giver 20 lektioner (1 lektion = 80 minutter) fordelt over skoleåret. Særlig pris for dette fag: 2 rater af 1170 kr/elev..
computer/studie:
  Udfold dig kreativt på computeren! Lær at programmere beats, udvikle lyde, mixe, inspille, redigere, manipulere osv. Vi arbejder med at producere din egen musik samt lære studie-know-how og teori.
teori/hørelære:
:
  Et nyt fag! Undervisningen tager udgangspunkt i dine ønsker og kan bl.a. være super anvendelig som suplement til skolens øvrige musikundervisning, som hjælp til udvikling af egne sange og arrangmenter m.m.
trommer:
  Her bliver du for alvor hørt! På baggrund af dine ønsker kan du lære at spille trommer i alverdens genrer. Du vil kunne lære koordination, stilsikkerhed, nodelæsning, gehør, teknik og improvisation med henblik på at spille i band.
bas:
  Bassen betragtes ofte som fundamentet i bandet. Samtidig er bassen særlig oplagt som begynderinstrument, da du hurtigt vil kunne tilegne dig de fundamentale færdigheder, der giver dig mulighed for at kunne spille sammen med andre. Fast undervisningsdag: tirsdag.
guitar:
  Du kan få undervisning i alle typer guitar. Elguitar er dog det mest oplagte, hvis du gerne vil spille i band. Med udgangspunkt i dine ønske vil du kunne få hjælp til alt fra "lejebålsguitar" til udvikling af din improvisation og sound.
keyboard/klaver:
  Fundamentalt er der tale om samme tilgang til undervisningen, hvad enten du vil spille keyboard eller klaver. Du vil kunne lære at spille efter noder, akkorder og gehør samt gå i dybden med klang, voicing og improvisastion. Fast undervisningsdag: mandag.
sang:
  Alle kan synge, men mange kan blive bedre. Der undervises i sang ud fra dine ønsker og din stemmes muligheder. Du vil kunne arbejde med sange efter eget valg, tekniske sangøvelser, vejrtrækning, klang samt stemme- og mikrofonteknik. Fast undervisningsdag: mandag.
saxofon:
  Saxofonen er et fantastisk allround-instrument med nærmest ubegrænsede muligheder. Vil du f.eks. spille cool jazz eller benhård ska? - Valget er dit, når du sammen med din lærer tilrettelægger undervisningen.
trompet:
  Trompeten finder sin anvendelse i nærmest alle typer musik. Du kan lære at spille efter gehør og noder. Lær at spille funky temaer, soloer, emsemble-spil osv.
ideer
  Findes dit ønske ikke på listen? Har du en god idé til et helt nyt fag? Giv lyd. Så prøver vi at fikse det...
: